Jeg gjorde det fandme! Jeg nåede toppen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, verdens højeste fritstående bjerg! Det er noget af det vildeste og
mindst gennemtænkte jeg nogensinde har lavet! Det var vildt hårdt både fysik og psykisk, fantastisk smukt og jeg er så ubeskrivelig glad for at jeg valgte at gøre det - jeg kan også love enhver at jeg ALDRIG nogensinde gør det igen!!
Det tog 5 dage at nå toppen og 1 dag at komme ned igen. De første to dage mindede lidt om de dage hvor vi vandrede på adventureturen. Vi gik meget op, men det var ikke vildt stejlt og vejen var meget lige til. 3. dagen var min 20års fødselsdag og den blev fejret i skønt selvskab og vil aldrig blive glemt! Det var nemlig den dag vi skulle "af-klimatiserer". Det betød at vi skulle gå næsten en kilometer op, for så at gå ned igen og sove i en camp som blot lå 150m over den forrige camp. Dette gør man for at undgå højdesyge senere i forlåbet... Det betyder bare at men bliver ret syg på afklimatiserings-dag (altså havde alle hovedpine, kvalme og var svimmel på min fødselsdag -.- ). Men dagen efter havde mange det heldigvis bedre igen. Jeg havde desværre stadig kvalme den dag og det blev ved helt til jeg nåede toppen.. den sidste stigning til toppen var vild! Vi gik om natten og det var enormt hårdt at gå i den tynde luft!
Klokken 07.40 sad jeg, Hanne Vinther Smith, 20 år og 2 dage gammel, på toppen af kilimanjaro og forsøgte at få pusten igen! Jeg havde nået toppen, the roof of Africa. Det var en ubeskrivelse føelse, at sidde der omringet af sne og vandvittig natur, og kigge ned på skyerne. Der sad jeg så og prøvede at forstå alt det jeg havde været igennem de forrige 5 dagen...
Vi var 11 personer i gruppen og jeg synes personligt, at det var en super lækker gruppe vi var afsted i! Stemningen var god også selvom frygten for ikke at nå toppen var stor blandt alle. Det var meget frustrerende at udsætte sin krop for al det fysisk hårde det nu var at vandre rundt på bjerget hver dag uden at vide med sikkerhed om man nogensinde ville nå op til toppen. Det blev lidt til den der store lyserøde elefant igen talte om.
Nu er vi alle så småt tilbage på zanzibar igen og skal til at starte en "hverdag" op igen med undervisning og pligter og (vigtigst af alt) tanning (eller "sola" som vores nordmænd siger)! Men det er jeg selvfølgelig ikke helt klar til endnu, så på torsdag tager på safari med en veninde fra højskolen! Vi skal have 1 dags bil safari og 1 times ballon safari + en halv dags ekstra bil safari, alt sammen i Serangetti nationalpark. Det bliver lækkert! Jeg er tilbage på skolen igen søndag eller mandag.
På vejen ned af Kili har jeg lidt ødelagt min storetås negl - av av! Så nu er den helt hævet op og kuld sort men negler bliver måske på, så det krydser jeg fingre for! Jeg har tilmed også fået en orm i højre fod (super lækkert). Så i dag har jeg været ved lægen og få (hold nu fast) en ormekur! Det skal drikkes, det er lyserødt på den giftige måde og ormen skulle gerne være død om 3 dage! Udover døde negle og levende orm har jeg det fantastisk godt og nyder at være tilbage på Z'bar igen. Men med mindre end 3 uger til hjemkomst kan jeg godt mærke at trangen til rundstykker og dansk smør, bliver større og større. Det er vildt at tænke på at da jeg tog afsted for 3 måneder siden var jeg ude og kalke med mine to små kusiner i baghaven. Det er godt nok en hel anden verden hernede og forpokker da, hvor har jeg nydt den!
Jeg vil gerne takke for alle de fantastisk dejlige fødselsdagshilsner jeg har fået - det var virkelig skønt! Jeg vil forsøge at smidde nogle billeder op lidt senere, hvor nette forhåbenligt ikke er så presset. Ellers er der jo ikke længe til i alle bliver tvunget til at se dem ALLE sammen (hahaha)!